fredag
aug212015

Afskedsreception for skoleleder Erik Holst d.28.august 2015

fredag
jun192015

Jonas der kommer ud af sit mørke

Jonas startede på Specialskolen Bramsnæsvig i august 2013,

da han var 6 år gammel

Status ved skolestart

Jonas er født med cerebral parese med ataksi, svær CVI (Cortical vision impairment) samt problemer med at tage lydindtryk ind og reagere hensigtsmæssigt på dem. 

Ved skolestart evaluerede vi Jonas og fandt manglende respons ved lydstimulering, samt når vi kontaktede Jonas verbalt. 

Vi kunne ikke få øjenkontakt med Jonas. Jonas brugte ikke sine hænder til at undersøge ting med, grundet CVI og manglende øje-hånd koordination. Jonas havde desuden nedsat følesans på hænderne. Jonas brugte kun sine fødder til at mærke omgivelserne med. Jonas kunne sidde selvstændigt og kunne en sjælden gang trille fra mave til ryg. Jonas har epilepsi og var på ketogen diæt det første 3/4 år efter skolestart. Diæten havde desværre ikke den ønskede effekt og Jonas var ca. 45 minutter om at spise det lille måltid. Jonas fik tre forskellige epilepsipræparater ved skolestart. Hans taktile sans var rimelig god, blot lidt forsinket reaktion på underekstremiteterne samt hænderne. Jonas har aldrig krøbet og kravlet og hans sutterefleks var meget aktiv og han sad næsten konstant med højre hånd i munden. 

Evaluering og program

Efter vi havde evalueret Jonas udfra vores neurologiske udviklingsprofil, blev der udarbejdet et dagligt program til ham. Et program tilpasset Jonas’ behov for udvikling. Det indebar forskellige øvelser med rigtig mange gentagelser. 

 

Pupillerne i øjet skal gerne trække sig sammen i løbet af ét sekund, når lyset rammer dem. Jonas’ pupiller var ca. 3-5 sekunder om at trække sig sammen. Vi startede lysstimulering med Jonas, hvor vi kortvarigt lyste i hvert øje, så pupillen trak sig sammen. Dette gentog vi flere gange dagligt i en længere periode. 

Ved at stimulere øjet med lys, vækker vi hjernen og stimulerer den til at opfange og registrere synsinput samt bearbejde input optimalt. 

Jonas fik også hver dag ca. 5 forskellige kort med billeder på. Simple sort/hvid kort med billeder af dyr, hverdagsting o.a. Sort/hvid er den kontrast hjernen bedst opfanger, derefter forsøges med farvebilleder uden for mange detaljer.

 

Da vi evaluerede Jonas ift. lydstimuli, var der manglende respons. Vi forsøgte at præsentere Jonas for forskellige lyde som rasleæg, klokker o.a. Ved lyde med klingende toner, lyttede Jonas sporadisk. Vi stimulerede med høje lyde uden at gøre Jonas opmærksom på det, dette for at tjekke hans reaktion. Men der var ingen.

Lydstimuleringen foregik ved, at vi ca.10 gange dagligt præsenterede Jonas for forskellige lyde. Lydene blev præsenteret oppe-, og nedefra, til venstre, til højre og bagved Jonas. Dette for også at lære Jonas at lokalisere lydene. Også her gives stimuleringen for at vække hjernens evne til at opfange lydene og bearbejde dem hensigtsmæssigt. Vores vurdering var, at Jonas “hørte” lydene, men at hans hjerne ikke rigtig “vidste” hvordan lydindtryk bearbejdes og skaber mening. Jonas’ hørelse var på sygehuset var vurderet til at være normal.

 

Udover sansestimulering havde vi stor fokus på at få Jonas ned på maven, da det indbyder til aktivitet og ikke passivitet. Jonas kommer også på sliske hver dag. Et “hævet gulv” med en lille hældning til at hjælpe Jonas fremad. Dette hjælper Jonas’ hjerne til at lære, at ved aktivitet og bevægelse kommer man fremad. Vi faciliterer Jonas til at sætte storetåen i underlaget, så hjernen får besked om at det er sådan man kryber.

 

 Jonas havde også rigtig svært ved at få vægtbæring på sin højre fod, da hans lårbensknogle ikke er helt på plads i hofteskålen. Vi træner Jonas i at få vægtbæring, ved at støtte ham bagtil mens han står på gulvet på bare fødder eller med sandaler med indlæg. 

 

Vi har trænet kravleposition, da Jonas langsomt fik mere muskelstyrke. Han kommer op i firestående ca. 3 gange dagligt. Dette giver samtidig hænderne taktil stimulering, styrker særligt musklerne i ben og arme og det lærer samtidig Jonas at låse i albueleddene.  

 

Vi har børstet Jonas overalt på kroppen hver dag af flere omgange. Først med ting der var lidt ru og derefter med bløde stoffer. Dette også flere gange om dagen. 

Vi har haft meget fokus på at børste Jonas’ hænder mange gange dagligt, for at få dem i gang og indbyde til aktivitet.

Efter aftale med forældrene og godkendelse af egen læge, startede Jonas op med brug af refleksmasken. Refleksmasken bevirker at Jonas indånder noget af sin egen CO2. CO2 udvider reflektorisk blodkarrene til hjernen og giver dybere vejrtrækning, hvilket bidrager til øget ilt-tilskud til hjernen. I de fleste tilfælde kan maskerne være med til at mindske epileptiske anfald. Refleksmasken bidrager endvidere også til større lungekapacitet og kan derfor forhindre eksempelvis lungebetændelser. Øget flow og blodgennemstrømning øger desuden udskillelsen af affaldstoffer. 

 

Refleksmasker i kombination med sukker, gluten og mælkefri kost, er en effektiv kombination til at opnå anfaldsfrihed. Ved at eliminere sukker, gluten og casein fra mælk, ser vi ofte en positiv respons i forhold til mindre anfaldshyppighed. 

 

Jonas’ har en skade der kan være vanskelig at arbejde med og udvikle, men han har, på de 2 år han har været på skolen, opnået fantastiske resultater.

 

Nuværende status

Jonas syn er blevet markant bedre. Der ses næsten normal pupilreaktion. Vi kan have øjenkontakt med Jonas i op til 5 sekunder ad gangen. Han genkender i højere grad kendte stemmer og responderer med smil, grin og pludren. Jonas holder bedre fokus på billedekortene, som nu er mere nuancerede billeder.

Jonas bliver præsenteret for forskellige effekter med stærke farver hver dag. Jonas guides til at gribe fat i tingene og begynder nu så småt at undersøge dem nysgerrigt samt at kigge længe på dem. Jonas’ højre og venstre hånd er nu begyndt at mødes. Han tager indimellem “sig selv i hånden”. Dette tyder på begyndende øje-hånd koordination. Dette er et virkelig stort fremskridt for Jonas! Jonas griber nu fat i os med sine hænderne med større kraft. Hvis noget glider forbi Jonas’ øjne på kort afstand, reagerer han nu ved at knibe øjnene sammen og kan følge ting og personer i bevægelse. 

 

På slisken kommer Jonas nu ned i højere fart. Når han faciliteres til at sætte fra med storetåen, skubber han sig selv frem og nu med meget mere muskelstyrke. Han snakker og griner når han befinder sig på slisken. 

Når Jonas ligger på maven på fladt gulv, begynder han nu så småt at trække det ene ben op under sig. Dette en naturlig reaktion på at ville forsøge at komme op i kravleposition. Jonas triller nu også konsekvent fra mave til ryg.

 

Under stå-træningen har Jonas fået mere ro. Vi kan nu nøjes med blot at holde ham omkring hofterne under stå-træningen og han er blevet bedre til at få højre fod i underlaget.

 

Jonas har nu været på skolens gluten, sukker og mælkefri kost i ca. 1 1/2 år. Jonas spiser nu en større portion mad og spiser nu på mellem 15 og 25 minutter. Anfaldshyppighed er nedadgående og Jonas er i fin trivsel. 

 

Vi hører flere nuancerede lyde, og han pludrer og griner. Jonas reagerer i de fleste tilfælde hensigtsmæssigt, når man henvender sig til ham og laver sjov. Særligt når det er kendte personer. Han har fået mere luft til øgede og højere lyde. Dette skyldes med stor sandsynlighed refleksmasken og ved at krybe på slisken. 

 

Det er en stort beslutning og det kræver mod for en familie, at begynde at trappe sit barn ud af epileptiske præparater. Jonas har en familie der i den grad tager kampen op mod medicinen. Der er store bivirkninger ved epilepsimedicin, som kan bremse disse børns udvikling. Samtidig ligger der selvfølgelig en frygt for øgede anfald hos familien. Det kræver mod at vælge at udtrappe medicin, som ens barn har fået siden spædbarnsalderen. Men allerede nu, er Jonas helt ude af et af præparaterne og starter snart udtrapning af det næste. Jonas anfald er reduceret og vi er også sikre på at hans øgede velvære samt hans øgede øjenkontakt skyldes udtrapning af medicindosis i kombination med de tiltag vi arbejder med på skolen. 

 

Jonas er den dejligste dreng, som går lige i hjertet på folk med sit skønne smil og dejlige grin. Han er en kæmpe fighter og tager gladeligt imod alt hvad der kan bidrage til hans udvikling. Jonas har en fantastisk familie som støtter op omkring tiltagene på skolen og som selv har fokus på de aktiviteter som fremmer Jonas’ udvikling. 

Vi glæder os til at arbejde videre med Jonas og ser frem til endnu flere fremskidt for vores lille charmør :)

Læs mere om refleksmasker og kost på vores hjemmeside

og følg med i vores Facebook

www.bramsnaesvig.dk  

Af ergoterapeut Mette Larsen

onsdag
maj202015

lørdag
jun212014

Stor donation til Specialskolen Bramsnæsvig

Overskud fra Festival doneret til skolen

 

Foråret havde klædt det naturskønne Bramsnæsvig i de smukkeste farver, da Specialskolen Bramsnæsvig modtog en stor donation på godt 50.000 kr. fra overskuddet fra Nakkefestivalen i Odsherred.

Det var Irmelin Stockmarr (yderst til venstre på billedet) der havde indstillet Specialskolen Bramsnæsvig til at modtage det store beløb. Irmelin Stockmarr er musikterapeut og har arbejdet med en del af skolens elever, som hun har undervist og givet musikterapi.

Nakkefestivalen løber i år af stabelen d. 23.-26. juli i Rørvig, og er en lille hyggelig musikfestival der siden 2007 har doneret årets overskud til et velgørende formål. I år blev det altså Specialskolen Bramsnæsvig, som modtog overskuddet fra 2013.


 

 “Vi er meget stolte og taknemmelige over den flotte gave”, udtaler afdelingsleder på Specialskolen Bramsnæsvig, Pia Holm. “Det er en stor anerkendelse af vores arbejde, at modtage sådan en donation, og det vil give os mulighed for at gøre endnu mere for vores dejlige elever her på skolen”.

Beløbet skal anvendes til et varmtvandsterapi-bad, eller et trykkammer, som fremmer kroppens ilt-optagelse, hvilket gavner både hjernen og kroppen. På skolen anvender vi flere nye behandlingsformer, og gaven vil gøre os i stand til at tilbyde en endnu mere målrettet og effektiv behandling af nogle af vores elever, slutter Pia Holm.

 

 

fredag
feb282014

Mulighedernes arbejdsplads

Specialskolen Bramsnæsvig er på mange måder en rummelig arbejdsplads.

På skolen går de skønneste elever, med meget forskellige neuroligiske problematikker, som hver og én er unikke og som alle har et stort udviklingspotentiale. Børnene er en enorm stor inspirationskilde og arbejdet med dem, har for mig, udviklet mig som menneske.

Jeg har i den grad udviklet min horisont, og lært nye sider af mig selv at kende, og jeg har fået den mulighed, at jeg kan lære mine egne børn, at livet kan leves på mange måder, uden at noget er mere rigtigt eller bedre end andet. Og det synes jeg er meget værdifuldt.


Jeg brænder for mit arbejde, ligesom alle mine kolleger gør. Og det er netop derfor, at vi arbejder på skolen. For udover, at faglighed er vigtig, så udgør personlige kvalifikationer og lysten til at arbejde med netop skolens elever og skolens koncept, en lige så høj værdi.

Vi er derfor, en meget blandet personalegruppe, som tilsammen skaber en fantastisk dynamik og faglighed.

 

Jeg er selv uddannet på kontor, og startede som administrativ medarbejder på skolen for 7 år siden. Skolen var netop startet op et par måneder forinden, og jeg har været så heldig at være med fra skolens spæde start.  

 

Sideløbende med mit primære arbejde på kontoret, har jeg i alle årene også fungeret som handicapmedhjælper på børnene, hvis der har været brug for ekstra hjælp i huset.

Jeg har derfor været så heldig, at få lov til at ‘lugte’ lidt til et andet fagområde, og det har været enormt spændende og for mig en øjenåbner på så mange måder.

Jeg kom virkelig til at brænde for det pædagogiske og neurolgiske arbejde med eleverne, og efter at have nævnt dette for min skoleleder adskillige gange, fik jeg tilbud om, at arbejde som pædagogmedhjælper på fuldtid.

 

Og hvilken gave det har været! Jeg har nu arbejdet som pædagogmedhjælper i 2 år, og jeg føler mig stadig meget privilligeret over, at skolen har vist mig den tillid og anerkendelse, at lade mig tage ‘springet’ ind i et andet fagområde uden en erhvervsrettet uddannelse. Jeg føler mig virkelig værdsat og påskønnet. Og i dag er jeg bl.a. primær kontaktperson for en 13-årig svær autistisk dreng. 

Tilmed har jeg i kraft af min nye funktion på skolen, desuden gennemført et kursus i ‘Hjerne terapi-behandling’ i Philadelphia, USA.

 

Tilliden til mig og min nye jobfunktion, mærker jeg ikke kun fra mine ledere, men også blandt mine kolleger. Som ‘ikke uddannet‘ er det fantastisk at føle sig ligeværdig med mine uddannede kolleger. Jeg er taknemmelig for, at jeg har så dejlige og åbensindede kolleger, som gerne lader sig sparre med en ufaglært kollega.

 

Jeg føler mig enorm heldig, at jeg har sådan en rummelig arbejdsplads, og at jeg fik muligheden for at prøve kræfter med det pædagogiske arbejde. Med intern oplæring, eksterne kurser og gode kolleger, føler jeg, at jeg er havnet på rette hylde, hvor jeg dagligt er med til at gøre en forskel i et andet menneskes liv - og jeg har på intet tidspunkt fortrudt min beslutning om at ‘sadle om’. 

  

Skrevet af Conni Camille Glyng, februar 2014

 

Følg med Specialskolen Bramsnæsvig på FACEBOOK